|
Personlig coaching
Hvad
er personlig coaching?
Coaching er en løbende personlig sparrings-proces hvor din
coach hjælper og støtter dig til at skabe forandringer som er i
overensstemmelse med dine egne inderste ønsker og værdier.
Forestil dig coaching-processen som en rejse i dit indre,
hvor coachen hjælper dig til følgende:
-
få større indsigt i og klarhed over din situation
-
se nye muligheder
-
opstille dine mål ud fra dine egne værdier og ønsker
-
bryde hæmmende tanke- og adfærdsmønstre
-
tage beslutninger
-
udvikle din evne til at motivere dig selv og øge din
handlekraft.
-
handle direkte mod dine mål og tage ansvar for
processen
Coachingen er en effektiv metode til at åbne nye døre og
guide dig den direkte vej
mod målet. Coaching bygger på grundtanken, at du selv er eksperten i dit liv og derfor
selv har svarene. Coaching har fokus på her-og-nu og fremtiden.
Hvornår kan du med succes benytte coaching?
Du vil gennem coaching-processen blive hjulpet til at skabe
de forandringer i dit liv som du ønsker på jobbet eller i dit privatliv.
Du vælger selv emnet du vil arbejde med. Det kan være
problemstillinger og udfordringer inden for forskellige livsområder, fx job,
karriere, sundhed, økonomi, familie eller personlig udvikling.
Her er et lille udpluk af emner du med succes kan
blive coachet i:
-
at udvikle dig inden for job/karriere
-
at arbejde med at forbedre relationer på jobbet
-
at ændre hæmmende adfærdsmønstre og skabe bedre relationer
-
at håndtere og mindske stress
-
at blive bedre til at planlægge/systematisere/prioritere/uddelegere
-
at blive afklaret og tage beslutninger omkring forhold i dit liv
-
at få mere gennemslagskraft og selvtillid
-
at lære at sige fra over for en person, en opgave og kritik.
-
udvikle dine evner til at forhandle eller lave bedre præsentationer
Hvordan foregår coaching-processen?
Coaching foregår som fortrolige samtaler mellem dig og din
coach. Coachen hjælper dig til at få større
klarhed og selvindsigt gennem spørgsmål der kræver nytænkning og skaber nyt
perspektiv. Coachen vil være din fortrolige sparringspartner, og
coachingen vil bestå af spørgsmål som udfordrer til selvrefleksion – ud fra den holdning - at
du selv er eksperten i dit liv og derfor selv har svarene.
Selve
coachingprocessen er opbygget ud fra denne struktur:
-
Coachen hjælper dig til at afklare dit sande mål - dvs. et mål
der bygger på dine grundlæggende værdier og dine inderste ønsker.
-
Du får indsigt i de overbevisninger og adfærds- og tankemønstre
der stopper dig i at nå dit mål.
-
Du arbejder med den drivkraft der motiverer dig til at handle og
bryde igennem de forhindringer der stopper dig.
-
Du opstiller i samarbejde med coachen den handlingsplan der skal føre
dig direkte til målet.
-
Der laves en aftale om hvad, hvordan, og hvornår der skal følges
op på de forskellige punkter i handlingsplanen.
Hvor langt er et coaching-forløb?
Længden af dit coaching-forløb er op til dig. Det kan
vare lige fra en enkelt session og op til et forløb der strækker sig over et
helt år. Første session varer ca. 1½ time, og efterfølgende sessioner varer
normalt fra 1-2 timer.
Der kan være fra ca. en til fire uger mellem hver
session. Du vil under sessionen i fællesskab med coachen have mulighed for at
afklare tidspunktet og længden for den næste session.
Mellem sessionerne er der ofte nogle opgaver du skal
arbejde med for at være parat til at gå videre i dit
coachingforløb.
|